Emmerske Efterskole

Mindfulness - Ro, nærvær og kreativ fordybelse

Et lille frirum fra hverdagens tempo med plads til ro, nærvær, personlig udvikling og kreativ fordybelse

I valgfaget Mindfulness skaber vi et lille frirum fra hverdagens tempo, hvor der er plads til ro, nærvær og fordybelse.

Mindfulness handler om at være til stede i nuet, mærke sig selv og finde ro i både krop og tanker. Vi øver os i at give slip på præstationer og forventninger og i stedet nyde processen og det at være til stede.

Hvad laver vi i Mindfulness?

I Mindfulness arbejder vi både med små lette vejrtrækningsøvelser, vores følelser gennem personlig udvikling og blød krea, hvor kreativiteten får lov til at blomstre gennem blandt andet perler, tegning og maling.

  • Vejrtrækning og kropsbevidsthed: Lette øvelser, der beroliger nervesystemet og giver ro i hovedet.
  • Personlig udvikling og nærvær: Plads til at mærke egne grænser, følelser og finde indre balance.
  • Blød krea: Kreative stunder med perler, tegning, akvarel og hygge uden præstationskrav.
  • NADA og ørekugler: Et tilbud om ro og afspænding (kræver forældresamtykke).

Tilbud om NADA eller ørekugler

I valgfaget bliver du også tilbudt NADA eller ørekugler som en del af vores fokus på ro, nærvær og kropsbevidsthed (kræver forældre samtykke). NADA er en form for øreakupunktur med små nåle, mens ørekugler er små kugler, der sættes på bestemte punkter i øret og giver et let tryk. Begge metoder kan indgå som rolige pauser, hvor nervesystemet kan falde til ro.

Et trygt frirum for alle

Du kan forvente hyggelige stunder, hvor det ikke handler om at være god til noget bestemt, men om at have lyst til at skabe- og fordybe sig.

Et valgfag med plads til ro, kreativitet, fællesskab og DIG.

Vil du vide mere om Mindfulness på Emmerske?

Kontakt os gerne for at høre mere om valgfaget eller book en personlig rundvisning på skolen: Ring på 74 72 44 33 eller skriv til ee@eeskole.dk.

Ofte stillede spørgsmål

Mindfulness som valgfag - Ofte stillede spørgsmål