For den kreative såvel som den aktive elev

Valgfag på Emmerske

På Emmerske Efterskole kan du prøve kræfter med alt fra træ og metal til e-sport, outdoor, madlavning og kreative sysler.

Vælg de fag der passer til dine interesser

Udforsk vores 11 valgfag

Hvert valgfag byder på engagerede lærere, stærke faciliteter og masser af hygge. Klik på et kort for at læse den fulde beskrivelse.

Træ

Valgfaget Træ på Emmerske tilbyder dig som elev en kreativ og håndværksmæssig oplevelse, hvor du kan udfolde dig i arbejdet med træ. Faget kombinerer elementer af praktisk håndværk med en hyggelig og afslappet atmosfære, hvor der er plads til både læring og socialt samvær.

Outdoor

Er valgholdet, hvor du som elev, kommer til at opholde dig udendørs det meste af tiden. Du vil blive udfordret personligt, socialt og fysisk.

E-sport

Du kan som elev på Emmerske Efterskole vælge vores E-Sports valghold. Dette valghold er både for dig som er begynder eller som er øvet.

Body

På Body valgholdet, bliver du som elev, udfordret inden for fysisk aktivitet. Vi arbejder med en dynamisk og alsidig adgang til fysisk aktivitet, der fremmer både sundhed og fællesskab. Faget er for både drenge og piger. Udover den fysiske aktivitet arbejder du på dette hold også med det, der er inde i din krop. Du lærer din krop at kende på ny. Kom og vær med på et valghold med høj puls, og altid med fed musik til arbejdet.

Mad

På madholdet lærer du at lave forskellige retter, både de nemme, de billige og de lidt mere avancerede retter. Det er selvfølgeligt et krav til dig, at du interesserer dig for madlavning før du vælger dette valgfag, da DU er med til at bestemme hvad vi laver af retter, og du skal selvfølgeligt være med til at lave dem. Der fokuseres på miljøvenlige og bæredygtige praksisser i madlavning og husholdning

Boldspil

I dette valgfag får du som elev en sjov og aktiv oplevelse gennem forskellige former for boldspil. Dette fag inkluderer et bredt udvalg af sportsgrene som fodbold, håndbold, volleyball, basketball og måske også mindre kendte spil som ultimate frisbee, netball eller floorball. Her fremmes både fysisk kondition og samarbejdsevner.

Praktisk, sjov tysk

Er for alle uanset niveau, du skal dog have en interesse og lyst til at blive dygtigere til sproget. Formålet er at alle bliver dygtigere til tysk og har det sjovt.

Sysler

Dette valgfag er designet for de elever, der elsker kreativt håndarbejde og ønsker at udforske forskellige former for håndværk. Du bliver som elev tilbudt et bredt vifte af aktiviteter, hvor du kan udvikle dine kreative evner og finmotoriske færdigheder i en afslappet og hyggelig atmosfære. Der vil både være noget strikning og hækling, noget syning og broderi, men også perlearbejde og knipling.

Metal

Her får du som elev en spændende mulighed for at bruge dine interesser indenfor metalbearbejdningen. Du kan bruge dit håndværk og dine tekniske færdigheder for at arbejde med forskellige teknologier og materialer indenfor metal. Du er selv med til at bestemme, hvad du vil arbejde med – du er selv med til at vælge dit projekt.

Recycling

I dette valgfag kan du recycle gamle ting, du måske har liggende derhjemme, men ikke får brugt længere. Vi kigger fx på gammelt tøj og stof og upcycler og redesigner det. Så hvis du har nogle bukser, der er blevet for små, lad os lave en taske ud af dem. Der vil være bundne og mere frie opgaver. Omverdenen er meget vigtigt, og recycling kan være med til at gøre en forskel.

Bullet Journal

Med en notesbog og en kuglepen kan du komme i gang med bullet journalens principper, hvor du kan skabe overblik over din hverdag. På den måde kan du skabe ro og plads i dit hoved. Vi tilføjer masser af kreativitet og leger med farver, tape, skabeloner og meget mere. En bullet journal er en blanding af en kalender, en dagbog og en to do liste. Et analogt system i en digital tidsalder.

Oplev skolen ved selvsyn

Kom og oplev vores værksteder

Den bedste måde at mærke efterskolelivet på er at se det selv. Book en personlig rundvisning, hvor I ser faglokalerne, møder eleverne og stiller alle jeres spørgsmål.

Få et indtryk af vores elever, værksteder og det trygge fællesskab.

Oplev hverdagen på skolen