Skolepenge - prisen for et efterskoleophold
Den fulde ugepris er 2.850 kr. pr. uge for skoleåret 2025/2026 og 2026/2027.
Det betyder dog ikke, at alle familier betaler det samme. Staten giver elevstøtte, som beregnes ud fra forældrenes indkomst to år forud for skoleåret.
Elevstøtten trækkes direkte fra den ugentlige pris, så egenbetalingen bliver lavere.
Prisen dækker:
- Undervisning og materialer
- Kost og logi
- Studietur og fælles lejrskoler
- Valgfag og materialer i værkstederne
- Lån af nødvendige IT- og læsehjælpemidler
Beregn din egenbetaling
På Efterskoleforeningens hjemmeside kan du nemt beregne jeres præcise egenbetaling via prisberegneren:
Gå til prisberegner hos Efterskolerne.dk
Supplerende individuel elevstøtte
Det er muligt at søge om supplerende individuel støtte hos skolen, hvis familiens økonomiske situation gør det vanskeligt at betale for efterskoleopholdet. Kontakt skolens kontor for at høre mere om ansøgningsproceduren.

